By Published On: 08 mar, 20233,3 min readCategories: Google Analytics

Google slukker for Universal Analytics (UA) den 1. juli og er derfor gået i gang med meget aktivt at “hjælpe” brugere med at skifte til GA4. Det gør de bl.a. vha. en funktion, der kan migrere en eksisterende UA kontoopsætning til GA4.

Den skal du ikke bruge.

Du er muligvis blevet mødt af en popup som denne når du logger ind i Google Analytics:

Eller denne her (som nærmest lyder som en trussel):

Meget kort fortalt vil Google gerne kopiere dine UA-indstillinger til en eksisterende eller ny GA4 konto. Der er f.eks. tal om indstillinger som:

  • Konverteringer
  • Målgrupper
  • Google Signals

Men da de to Analytics-versioner er særdeles forskellige, er der adskillige indstillinger, der ikke kan migreres. Og dem der kan, giver ikke mening at kopiere. I migreringsfunktionen er der meget stor fokus på Google Ads-relaterede indstillinger, hvilket nok er en stor del af forklaringen på, hvorfor Google prøver så hårdt at presse det igennem. De er faktisk allerede begyndt at lave automigreringerne.

Stop automigrering fra UA til GA4

Det rigtige at gøre er at klare migreringen manuelt. Men først skal du lige sørge for at stoppe den automatiske funktion. Det gør du således…

Hvis du ikke har linket UA til GA4 endnu

Google Analytics har i lang tid bedt deres UA-brugere om at linke deres UA ejendom til en GA4 ejendom via deres såkaldte ‘GA4 Setup Assistant’. Hvis du åbner indstillingerne for en UA ejendom kan du klikke ind og deaktivere funktionen ‘Automatically set up a basic Google Analytics 4 property‘:

Hvis du allerede har linket UA til GA4

Hvis du allerede har linket din UA ejendom til en GA4 ejendom, så vil Google automatisk migrere en række indstillinger, hvis du ikke selv gør noget. Åbn derfor din GA4 ejendoms indstillinger og klik ind på ‘Setup Assistant’ og marker ALLE punkter som ‘complete’ (også selvom du ikke har fuldført dem):

Hvis du ikke markerer punkterne som complete, så vil Google automatisk forsøge at migrere indstillingerne fra den linkede UA ejendom.

Sådan migrerer du korrekt fra UA til GA4

Nedenstående er den helt korte version af min anbefalede migreringstjekliste. Jeg er ved at lave en komplet guide til at implementere GA4 – klik her hvis du have guiden når den er færdig (du tilmeldes samtidigt til mit nyhedsbrev, som indtil videre udsendes nul gange om året).

Migreringstjekliste:

  1. Dan et overblik over eventuel custom sporing/opsætning i din UA opsætning, som du gerne vil have med over i GA4, f.eks.:
    • Konverteringer
    • E-handelssporing
    • Custom events (f.eks. sporing af klik på call-to-actions (og lign.), formular-interaktioner, video-afspilninger)
    • Custom dimensions og metrics
    • Filtrering (f.eks. ekskludering af besøg fra bestemte IP-adresser)
    • User ID sporing
    • Cross-domain sporing
    • Segmenter
    • Custom rapporter
  2. Installér GA4 tagget på din hjemmeside via Google Tag Manager (GTM)
  3. Lav en event-navngivningsstruktur (eventnavne og -parametre) for dine GA4 custom events (brug f.eks. Excel)
  4. Implementér custom events via triggers og tags i GTM
  5. Opsæt evt. ehandelssporing via et GA4 ecommerce datalalag i webshoppen og opsætning i GTM
  6. Tilføj konverteringer ved at indtaste de relevante eventnavne i GA4 ejendomsindstillingerne
  7. Opsæt custom dimensions og metrics som eventparametre (via GTM) og opret dem så manuelt via deres parameternavne i GA4 ejendomsindstillingerne
  8. Opsæt filtrering GA4 ejendomsindstillingerne (under ‘Data Settings‘) – og evt. kombineret med eventparametre opsat i GTM
  9. Opsæt evt. User ID sporing via GTM
  10. Opsæt evt. cross domain sporing under data stream indstillingerne

Giv lyd hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Jeg kan bl.a. fanges på [email protected] og LinkedIn :-)

Tilmeld nyhedsbrevet

MailChimp